søndag den 11. februar 2018

Stolt og glad - helt ned i maven :-)

Så blev det søndagaften og jeg er efter en go´eftermiddagslur igen vågnet lidt op. Ja det var jo en lang og begivenhedsrig dag i går - en virkelig god dag. 

Udstillingen i Fredericia gik over alt forventning, og Lukla havde sin debut i Veteranklassen. Ja sådan går det når man som hund runder de 8 år, og da Lukla - og ja også mig selv, har haft lang pause fra udstillingsringen, så tænkte jeg at det var passende "light-bedrift" af give os selv. 

Men selv om jeg bare havde tænkt mig en hyggelig og "light-udstillings-dag" så endt Lukla med at gøre sig virkelig godt på de bonede gulve. Hun fik "Excellent" og blev 1. vinder i hendes klasse med CK. Hun blev 2 bedste tæve på dagen - og den bedste danske tæve. Hun fik "Reserve Certifikat", og fik også "Veteran Certifikatet" - og til sidst så blev hun "Bedste Veteran". 


En masse fine ord, titler og forkortelser som også betyder at dommeren faktisk rigtig godt kunne li´ hende. Dommeren syntes hun have godt kvalitet og at blive placeret så fint i et felt af smukke tæver gør mig virkelig stolt. De der Veteran Certifikater er noget nyt som netop er blevet indført - men det kan da godt være vi skal forsøge os lidt mere med dem ;-)

Men bedst af alt så er der bare så dejligt at mærke glæden i maven. Glæden over at arbejdet med at gøre Lukla klar og fået hende i form, har båret frugt er virkelig stor. Og hvor er det fedt at ha´ noget godt og positivt at gå op i - at bruge sin tankevirksomhed på. Det kan lyde underligt men når man som jeg og mine depressions-spøgelser prøver at styrer og kontrollere alle følelser der kommer - så er det fedt bare at kunne lade paraderne falde og bare være glad over vores uventede succes.

Vi havde en dejlig dag med de dejligste mennesker. Kendte hundevenner og nye bekendtskaber.
Kira Leth med bloggen Frøken Leth kiggede forbi ved ringsiden lige da placeringerne skulle gives, og det var hyggeligt at spotte et "nyt" kendt ansigt i mængeden af tilskuere. Kira er selv opdrætter og da én af hendes hvalpe også skulle bedømmes, var hun også kommet til Fredericia. Det var super hyggeligt at hilse på dig Kira :-)

Nu vil jeg nyde at min weekend strækker sig helt hen over mandag også - og nyde at have endnu en dag til at kunne rende rundt med armene over hovedet.

Håber også I har haft en dejlig weekend

fredag den 9. februar 2018

Foråret kigger frem ......

Jeg hepper stadig på vinteren får lov at vise lidt af sine flotte hvide tænder.... men når det er sagt, så er det nu virkelig dejligt at se hvordan foråret er begyndt at kigge frem til os.


Vintergækker og dorthealiljer har banet sig vej op igennem jorden, og forsigtigt skubber de vinterens blade væk for rigtigt at kunne strækker sig.


Lige nu er jorden frossen derude, men det ser alligevel ud til at de vokser sig større dag for dag.


Forår efter forår tænker vi alle, at det er vildt som de første blade og blomster som vi ser i haven, gør ekstra stor indtryk på os. Der er jo ikke så meget andet at konkurrere med derude, men jeg tror nu egentligt også at de små spæde blade og de kridt hvide blomster ville gøre sig godt på en sommerdag hvor alt andet også står i fuldt flor. Jeg skulle nok få øje på dem i hvert fald.


Tidligere års blomsterfrås i vindueskarmen, får nyt live i haven år efter år. Tazetter og perlehyacinter er mine favoritter.... men alle små forårsbebudere er velkommen.


Weekenden er startet og måske sneen kommer til os på søndag. Imorgen står den på udstilling i Fredericia, og både Lukla og jeg er klar. Ja den gamle pige er blevet varmet op, og vi skal prøve at stille i seniorklasse for første gang. Måske det også er et godt valg for mig.....  ;-) Et roligt og "ustresset" valg - og med målet om bare at have en hyggelig dag sammen med min veninde, og alle de andre hundefolk, så kan det kun blive en succes.


Jeg ønsker jer alle en dejlig og hyggelig weekend. Nyd solen når den kommer, og nyd også sneen hvis du er én af de heldige. Foråret er på vej, og lidt af det hvide inden da, vil kun være forfriskendene.

KNUS

lørdag den 27. januar 2018

Smukt til dig og din hund - og godt for gadehundene

En ny side har sneget sig ind på bloggen, og måske I faste følgere også har lyst til kigge forbi derinde. Der er siden "Støt gadehundene" - og har som navnet antyder er det en side hvor man ved at lade sig friste, kan støtte Kathmandu Animal treatment centre, i deres vigtige arbejde.

På siden er der amuletter, smykker og andre fine små tibetanske og buddhistiske ting..... ting som vi selv har haft med hjem fra vores besøg i Nepal og Tibet.

Det er en kær tradition af de tibetanske hunde bærer en amulet eller en klokke i deres halsbånd - og vores hunde bærer også en klokker som den på billede nr. 15. Men hvorfor kun de tibetanske hunde, når nu alle hunde fortjener en lykkebringende amulet?

Selv har jeg igennem de mange år vi har rejst i Nepal båret mange tibetanske smykker og deres symboler og udformning har jeg altid elsket.


Kig forbi derinde... måske der er noget der frister

lørdag den 20. januar 2018

Det gamle år....

Der er en vis trend på denne tid af året... man kigger tilbage på det gamle år og gør status over hvad man har oplevet, bedrevet og nydt, og man samler sammen på minder og gode oplevelser.
En trend jeg selvfølgelig også er med på, da det faktisk kan gøre virkelig godt at genopleve glæderne og få samlet de bedste øjeblikke. 

Jeg har dog ikke været lige så hurtig som de fleste, men jeg har også været lidt udfordret med alt det tænken tilbage. Der har været virkelig mange gode og smukke oplevelser - men depressions-spøgelset som har fyldt i mit hoved har lagt et slør over meget af det, og det har taget tid at grave minderne frem. Jeg arbejder stadig med mit "spøgelse", har lært meget om mig selv og min familie - og så ved jeg at alting nok skal blive "liv og glade dage" igen :-)


Vores haveliv har fået et løft uden lige, da vi ENDELIG efter virkelig mange år har fået hegn omkring vores have. Den grimme og åbne hæk er væk - og vi har fået vores privatliv tilbage - og haveglæden i top.
Vores nabo - kirkegården, beskar i foråret de store træer som i mange år havde lukket alt sol ude af haven, og pludselig groede alt i haven meget bedre end vi havde turde drømme om.
Vi fik tænkt nye tanker og lagt planer... og også ført dem ud i livet. Jeg ved ikke hvor min søde mand fik alt den energi fra, men der var også krudt til at vores gamle "garage" fik en kærlig og tiltrængt omgang og ombygning. Stor glæde og store projekter...... vores haveliv har ændret sig virkelig meget og glæden har været lige så stor som da vi for år tilbage købte vores smukke lille Orangeri.

Vi inviterede til åben have i sensommeren - med virkelig kort frist, og alligevel med virkelig mange besøgende. Sommeren var usædvanlig våd - og særligt på denne dag væltede det ned med vand. Men havefolk er nogle særligt fine skabninger, der ikke holder sig tilbage for regnen, og hvem opdager iøvrigt regnen når der er SÅ mange smil at se.


Hundene - mine havehjælpere, gardengirls, tibbetøser......  har som mine "børn" også sneget sig med her. Havehjælpere af den kaliber er guld værd, for hvordan skal man ellers orke at kravle rundt på alle fire og luge, grave utallige huller, slæbe sand og knokle rundt med fliser og vaterpas ...... hvis man da ikke fik opmuntrende snudepuf og utrættelig selskab.

Altid i nærheden og altid glade - og altid klar til at gi´ os gode smil.


Når jeg ser tilbage på det gamle år, kan jeg ikke komme uden om hundesengene. Ja den tid jeg ikke har brugt på at blogge har jeg brugt på at hækle hundesenge. Mit hoved har afstresset så godt når jeg har siddet med hækletøjet - og så har det gjort mig virkelig glad at vide hvor stor en forskel det rent fantisk gør for gadehundene i Nepal.

Mit lille projekt "projekt-hæklede-hundesenge" er min måde at redde verden. Jeg hækler sengene ud af garn jeg får doneret af søde mennesker, og så "bytter" jeg dem for donationer til en organisation i Nepal der hedder KAT-Centre. De gør et stort og vigtigt arbejde med at sterilisere, kastrere og behandle syge og skadede gadehunde. Det er virkelig et arbejde som betyder noget for mig, og jeg er glad for at kunne hjælpe med at skaffe donationer til dem. Det er nogle meget ydmyg mennesker som driver centret, og de kæmper med næb og kløer for at gøre en forskel for alle gadehundene.

Sidste år nåede jeg at lave 10 senge.

I efteråret var Jesper - min søde mand :-) , i Nepal for at trekke i Everest-regionen. Han skulle selvfølgelig besøge vores venner hos KAT-Centre, og med sig bragte han ikke kun økonomiske donationer, men også virkelig mange strikkede hundetrøjer. Trøjerne blev lavet af flittige og gode hænder fra hele landet, og hos gadehundene skal de varme de syge og svækkede hunde i den kolde vinter. En lille ting som herhjemme for nogen kan virke "fjollet", men for hundene som lider er hudsygdomme og derfor er helt eller delvist nøgne er det en helt fantastisk ting.

Jesper følte sig som julemanden da han drog afsted med alle donationerne, og de blev modtaget med stor stor glæde.


Det gamle år var også året hvor vi - min søde mand og jeg, kunne officielt kalde os "havebogs-fotografer". Bogen "Cottagehave - Tante Grøns haveunivers", skrevet af vores allesammens Tante Grøn aka Jytte Aggerholm Justesen, udkom i foråret og det var på alle måder en stor oplevelse.
Det har været helt fantastisk at opleve hvor godt alle I gode havefolk har taget den til jer, og vi er stolte over at høre hvor smukke I syntes, Jespers og mine billeder er. 
At få lov at tage billederne som skulle indramme og passe til Jyttes poetiske fortællinger og kloge ord... det har været en stor oplevelse. 


Tusind tak for året det er gået - tak for alle jeres kommentarer og for at I kigger med herinde.
Jeg ville elske at kunne love at jeg NU skal være mere aktiv herinde - men jeg har lovet mine "spøgelser" at det er dem jeg skal bruge mest energi på.

Jeg har også "slået mig ned" på Instagram, og I er meget velkommen til at kigge på min profil derinde. På én eller anden måde har jeg haft meget nemmere ved at "fortælle" og "formidle" derinde end på bloggen.... så sker der ikke noget her - så sker der måske noget der ;-) Du finder mig under navnet susandurup


Tak for besøg til vores åben haven - og tak for alle glade hilsner på mail, Instagram og Facebook.
Tak til alle der har taget så fint imod bogen - og så gladeligt fortalt om den på jeres blog. 
Tak for støtten og interessen for hundesengene - og tak til jer som har strikket hundetrøjer så flittigt.

Tak - Tak - Tak

Uden jer... så var det hele vist både lidt kedeligt og trist ;-) 

KNUS
og på gensyn i det nye år 
💓

torsdag den 18. januar 2018

Sneen kom på en fridag :-)

Jeg smiler stort... for i dag fik vi også lov at få en lille del i vinteren her i Viborg. Et svagt drys fra i går aftes, lå stadig og kiggede op til mig i morges, og over middag dalede det ned med store våde fnug igen.
Min weekend startede kl 21 i aftes da jeg kunne lukke apoteket, og det er altså en dejlig følelse.. helt ned i maven... at kunne se frem til så mange dage helt uden stress og tankemylder.


Så da jeg startede dagen i morges var det med stor lyst til at ta´ på havevandring... ud og mærke det frosne græs under støvlerne, og ud og se hvordan alting står til derude.


Hundene elsker også vores fridage - og jeg forstår det så godt. Alt er da meget sjovere når der er lyst, og i stedet for at bevæge sig rundt i gadelygternes skær, iført reflekser, eller i lommelygtens lyskegle, så kan de bare slå sig løs. Når der er lyst - og særligt når der er sne og frost - så er det bare evigt skægt at lege ta´ fat´ :-)


Magnolien, der virklig har vokset sig stor og kraftig siden hækken blev skiftet ud med hegnet, giver mig i år mulighed for at klippe ikke bare én gren af til en lille vase. Nej - jeg har taget flere grene ind i stuerne allerede i går, og jeg skal lige ud og kigge nærmere her i weekenden. For mig er det en stor luksus - og noget jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve. De er virkelig smukke og skulpturelle i stuerne - og når de springer ud...... SUK det bliver så fint.
Ja de gemmer på foråret i de store knopper.... og selv om vinteren er over os, så kan man godt glæde sig til lidt forår i stuerne.



Der er så småt gang i de små forårsbebudere i bedene og selv om jeg elsker vinteren og sneen, så glæder jeg mig da selvfølgelig også til foråret kommer.


Særligt løgplanterne kigger op - og så er der lige alle de dér små kimplanter som virkelig vækker min nysgerrighed. Jeg kan slet ikke huske hvad det er - men helt sikkert er det, at jeg selv har sået dem.
Min nysgerrighed må vente - ligesom foråret også gør. Det er ikke her i de næste måneder at det kommer... først vinter - derefter forår.


Og vinteren kom...... :-) Fra at det bare havde været lidt hvidt derude, så åbnede himlen sig og der lå snart et fint drys over alt. Himmelen var helt hvid og de store våde fnug var virkelig smukke i luften. Hundene stod ligesom jeg med snuderne imod ruden i havedøren...... og de ville bestemt gerne ud og tjekke sneen ud med egne næser og poter. Den var et hit :-)



Jeg har skruet forhåbningerne op efter mere sne - og gerne allerede i morgen.


I morgen står den på hundevask og pelspleje.... og råhygge... og tid til alt det der gør mig glad og godt. Det er da en go´ plan ikke :-)

Rigtig god "armchair gardening" til jer alle

søndag den 7. januar 2018

Velkommen til det nye år og velkommen til frosten

Så fik vi taget hul på det nye år og i dag fik vi også nydt både den første frost og den første hyggelige stund i orangeriet. 


Javist er det ikke det samme som sne, men rim, dagsfrost og blå himmel er bestemt også noget som kan lokke os derud.


Haven var bundfrossen hele dagen, og kun de få steder hvor solen nåede ned tøede den op for en stund. Så snart solen havde flyttet sig igen, så bredte frosten sig igen  - og vinteren fik endnu engang overtaget.


Glasset i orangeriet er fyldt at de fineste iskrystaller, og lyset og skyggerne er mestre i at lave dekorationer der kun ses på denne tid af året. Det tynde lag is giver ligesom også en helt anden lyd derinde..... der falder sådan en særlig ro over det hele.


Selv om der ikke var sne at boltre sig i, havde hundene en lille fest alligevel. Det frosne græs skal nok sætte gang i deres fusser - og så er der jo lige det med det frosne vand. Det dér med det frosne vand er altid et emne de får masser af tid til at gå med.... og det er da også underligt at man pludselig kan gå oven på det ude at blive våd.


Men ikke alt klare vist frosten..... Desværre ser det ud til at de to rabarberklokker ikke klare skærene, men det har jo også været gennem våde lige inden de pludselig frøs til is. Ærgerligt - og nu håber jeg bare at alle krukkerne ikke har fået lige så stort et kuldechok.


Temperaturen var i nat ned på omkring 7 frostgrader, og i dag har vi være lige omkring frysepunktet her i det midtjyske. Ikke voldsomt koldt - men det føles nok koldere da vi i gennem noget tid har haft det lunt.


Jordbærplanterne hænger med bladene, ja ligesom juleroserne. Heldigvis skal de nok rejse sig igen - så ingen skade sket.


Normalt er grå jo måske lidt kedeligt - men når det som i dag er rimfrosten der har lagt sig, så syntes jeg det er så fint. De mange blade som ligger på vores plæne, og grenene og alt det andet i havens dekorationer har fået den grå "frakke" på... og når solens stråler lige strejfer, så ser det virkelig smukt ud.


Den lille terrasse foran stuerne er stadig til stor stor glæde. Den samler ligesom huset og vores orangeri - og skaber en god sammenhæng i hele haven. Og stemningen har været ekstra god derude i dagens frost.


Lukla tog sig også ekstra god tid til at undersøge det hele... måske der har været en lille mus forbi derude? Morten gås står ihvertfald troligt og vogter over haven, og siger gerne go dag når hundene kommer forbi for at hilse.


Juletræet har fået endnu en hædersplads... nemlig lige dér på terrassen. Ja der er jo ikke så meget "afdæknings-værdi" i det så jeg syntes det ville være synd at klippe det fra hinanden. Nu kan fuglene få lov at hygge sig i det - og måske få glæde af de små kogler som sidder på det.


Dagen bød også på den dejligste tur i skoven med hundene. Vi besøgte et nyt sted - og vi nød at de kunne løbe frit og bare hygge sig. Ja sådan hygger vi os rigtig godt allesammen.


Hjemme igen fra skovturen var det ligesom ret oplagt at nyde resten af eftermiddagen i orangeriet. Årets første hyggelige stund derude.... og den blev selvfølgelig fejret med varm cacao med fløde. Jespers forældre kom forbi og hyggede med os - og godt klædt i varmt tøj, siddende på lammeskind og med tæpper omkring bagdelen, så var det virkelig en skøn og dejlig eftermiddag.


Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år - og jeg håber I har fået nydt den smukke og dejlige januar dag vi har haft. De lyse dage må nydes alt man kan - og min "positivitets-konto" har ihvertfald fået en godt og tiltrængt boost i dag.


Knus og skøn ny uge til jer alle

tirsdag den 26. december 2017

26. december. En rigtig glædelig jul

Så blev det 2. juledag og sidste dag i vores juleferie. Det har været nogle virkelig dejlige dage sammen med familien, og jeg har nydt det hele. Alt er klaret stort set uden stress og min planlægning og beslutsomhed om ikke at lade mig stresse har givet pote. Jeg håber også at I nyder julen alt hvad I kan - og hvis I er nogen der sidder derude og kigger med... så kan I her se lidt fra vores juleaften.


Juletræet var som det hører sig til her hos os - en Omorika gran. De høje og slanke søjlegran er noget af det smukkeste for os, og så passer det perfekt i vores lille stue. Det fine gamle julepynt blev fundet frem fra gemmerne fredag aften og siden har vi nydt både synet og minderne som det bringer med sig.


Juleaften voksede mængden af gaver støt og roligt. Det ser altid mere "vildt" ud end det er, da vi jo kun lægger pakker på den ene side af træet, og træet jo er så småt at selv en lille pakke virker enorm ved siden af det - men jeg indrømmer gerne at det er lidt overvældende.


Hundene er ganske gode til at holde snuderne fra pakkerne, men da de kan spotte pakkerne til dem selv er det altid lagt fra på hylden ved siden af træet. Ja uanset hvad der måtte gemme sig i pakkerne til dem - så skal de nok få dem fisket ud af bunken. Og når man først starter... så bliver det en kende mere svært at holde styr på "dig og mit". I år blev mængden af pakker flere gange brugt som klatretårn..... ja for hvordan skal man ellers se hvad der gemmer sig nede bagved?


Julebordet var også i sit juledress. De gamle franske svaner var dekorerer med ilexgrene og eukalyptus, og den lille af svanerne havde fået plads midt på bordet. Et spejl symboliserede søen og de levende lys og små glas med eukalyptus var prikken over i´et.


Vores bordpynt er ellers meget afdæmpet. Servietterne er bundet med en enkelt snor og dekoreret med en eukalyptus-kvist, dugen er i hør, og borddækningen af i creme, sølv og messing. Enkelt og simpelt..... så nyder jeg det bedst.

Menuen var som traditionen byder - andesteg, æbler med gele, brune og hvide kartofler og den fantastiske sovs som ingen anden kan overgå. Risalamande til dessert - og mandelgave til den heldige. What´s not to like :-)


Haven var også i juletøjet, og selv om vejret gjorde sit at få tankerne væk fra den ægte og det klassiske julevejr, så var vi også i haven og fotograferer det. Billeder følger til jer en af de næste dag.

Jeg håber at også du har nydt dine juledage. Måske du er heldig at holde ferie helt ind i det nye år - måske du ligesom os skal på arbejde i morgen igen.

Mange hilsner og ønsket om en rigtig glædelig jul 
KNUS Susan 

mandag den 18. december 2017

18. december - Det lille hvide hus

Et indlæg med lidt mere sne... bare fordi det er så pænt ;-) 


De fleste beskriver vores hus som "det der lille hvide ét"...  nok fordi de fleste kun kender vores hus set fra vejen, og derfor kun ser det eneste der rent faktisk er hvidt - nemlig fronten på huset. Men med et snedække som det vi blev begavet med i forrige weekend, så sænker roen og idyllen sig... og huset kan så faktisk med sande kaldes et lille hvidt hus.


Jeg er ret vildt med sådan et billede... et billede med urørt sne. Der plejer ikke at gå lang tid inden der er spor ind i vores indkørsel, og snart har vi jo også selv været ude og rydde for husets gæster.


Sådan en snedækket trappe er virkelig smuk - omend den kan være temmelig glat og farlig at gå på. En kost til at fjerne sneen med står fast bag søjen i vinterhalvåret, for så er vi klar hvis sneen skulle kigge forbi.


Snerydnings-teamet holdt ivrigt øje med fotografen her. Min mand står for at rydde sne - og Sarpa står for at holde styr på tropperne og hvad naboerne hunde fortæller fra deres haver.


Ved fordøren bliver gæsterne budt velkommen af vinterens planter og dekorationer. Grålige og grønne farver - og glas og levende lys.


Og på døren hænger min krans. Men egen personlige "snydekrans" som lige præcis passer til mig og mit temperament og evner ud i kransebinding. Ja - det er jeg faktisk ret glad for at være faldet over.


Og Sarpa... mors pige som hun er - ja hun tog gerne imod et lille løft så hun kunne kigge op til mig på verandaen. Fjollet dét er hun - og et underholdene indslag helt ud over det sædvanlige.


Ja det lille hvide hus vil hilse endnu en smuk hvid dyne velkommen. Vi er klar til at rydde både fortorv og trappe hvis blot får lov..... ja gerne mange gange i løbet af dagen faktisk :-)


Jeg håber I alle får en dejlig uge - en uge med julestemning og masser af glæde. Husk at det vigtigste er at være sammen med dem man holder af, og glædes over de små og smukke ting i livet.

Glædelig jul